Online assurandør til Forsia Forsikring A/S
Måske har du bemærket, at vi allerede har søgt nye kollegaer flere gange i år, og nu gør vi det igen. Der er en mening med galskaben: vi er på en stor vækstrejse!
Har du solid salgserfaring og er klar til at tage næste skridt i din karriere? Er du målrettet og er du drevet af at sætte ambitiøse mål for dig selv og motiveres af muligheden for at påvirke din egen indtjening gennem stærke salgspræstationer?
Så er det muligvis dig, vi søger til denne stilling til vores kontor i Odense.
Din nye hverdag
Som onlineassurandør bliver du frontlinjen i vores digitale salgsunivers. Du vil møde kunder ansigt til ansigt via videomøder på Teams, hvor du med skarpe salgsværktøjer og et stærkt setup får alt, hvad du behøver for at brillere. Vi giver dig friheden til at styre din egen kalender, mens du arbejder i et miljø, der belønner resultater, initiativ og en stærk arbejdsindsats.
Med eget budget bliver du en del af et passioneret team på 10 kollegaer, der arbejder mod fælles mål. Vi prioriterer samarbejde og vidensdeling, og du vil opleve et fællesskab med høj energi og en vinderkultur. Vi vægter den daglige tilstedeværelse højt, fordi vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi er sammen og kan støtte hinanden i opgaverne.
Dine primære arbejdsopgaver:
Afholde kundemøder dagligt, kombineret med planlægning og forberedelse.
Skræddersy forsikringsløsninger efter behov.
Bygge stærke kunderelationer og afdække behov, der leder til konkrete løsninger og aftaler.
Din profil
Vi søger en resultatorienteret og proaktiv salgsprofil med erfaring inden for forsikring. Du trives med at arbejde målrettet og struktureret med ar planlægge din kalender for at nå dine mål.
Du er drevet af at skabe konkrete resultater. Vedholdenhed, kommerciel forståelse og evnen til hurtigt at opbygge tillidsfulde relationer er vejen til din succes. Du har gode kommunikationsevner på skrift og i tale.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en vækstvirksomhed med en travl og spændende hverdag. Vi har et stærkt fællesskab, hvor sammenhold og interesse i hinanden er væsentlige omdrejningspunkter.
Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau. Hver dag gør vi os umage for at give ”lidt ekstra” – både overfor vores kunder og samarbejdspartnere, men også overfor hinanden som kollegaer – fordi vi tror på, at det er i fællesskabet og i samspillet med hinanden, at vi finder de bedste løsninger.
Vores kontorer er lyse og lækre med kantine og frugtordning og morgenmad om fredagen.
Hos os får du ikke bare et job; du får rammerne til at bringe hele dit potentiale i spil:
Attraktiv lønpakke: Fast grundløn, en stærk provisionsmodel og pension.
Udvikling og uddannelse: Vi investerer i dig og sikrer, at du får de bedste værktøjer og kompetencer til at blive en topperformer.
Et stærkt fællesskab: Vores trivsel er i top, og vi deler viden og erfaring på tværs af teamet, så vi sammen når nye højder.
Vindermentalitet: vi er Danmarks hurtigst voksende forsikringsselskab.
Bliv en del af Forsia Forsikring A/S
Send os dit CV ved at klikke på ”Søg stillingen”. Vi afvikler samtaler løbende og lukker opslaget når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Salgschef, Kasper Poulsen på 24 27 00 09 eller kpo@forsia.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Department
- Online Assurandører
- Lokation
- Odense
Odense
Om Forsia Forsikring
Forsia Forsikring er forsikring for alle, i hele landet, hele livet.
Vores rejse fra et lille initiativ startet af fem driftige landmænd i 1858 til en landsdækkende kundeejet organisation er præget af løftet om altid at udfordre det eksisterende, så længe det er til fordel for vores kunder. Det er ånden, der har været drivkraften bag vores vækst og tilpasning igennem mere end 160 år. Vi tilbyder relevante forsikringsløsninger til private, skadesforebygge rådgivning og effektiv skadeshåndtering – formidlet af mennesker til mennesker.
Hos Forsia Forsikring er alle ildsjæle – vi er overbeviste om, at de bedste løsninger findes i fællesskabet med hinanden og med vores kunder. Derfor vægter vi vores leveregel ”hos os er du aldrig alene”, for det er sådan vi vil agere med hinanden, og sådan vi lykkes med at give vores kunder en særlig god kundebetjening.
Med afdelinger i Aabenraa, Esbjerg, Odense og København er vi ca. 180 medarbejdere, der sammen er på en ambitiøs vækstrejse. Vi har en klar strategi om at udvikle attraktive forsikringsprodukter og digitale løsninger til fordel for vores kunder. Vi har masser af gode medarbejderfordele, bl.a. god pension, fælles frokostordning og sundhedsforsikring.